Hvad adskiller de gode ledere fra de øvrige?
Af Eberhard Jung, President & CEO, persolog North America
I tilknytning til lederens ekcellente håndtering af “fagets ledelsesværktøj,” mestrer den gode leder fremfor alt kunsten at lede mennesker. Forudsætningen for god ledelse af mennesker er til gengæld evnen til at lede sig selv. Dette betyder, at en succesrig forretningsleder konstant engagerer sig i egen-refleksion: Hvad er mine paradigmer? Hvilke følelser influerer på mig? Hvordan håndterer jeg disse følelser? Hvordan leder jeg mig selv i forhold til mine relationer med andre? Hvis en leder har succes med at gøre dette – nemlig at lede sig selv, så er han eller hun også i stand til at lede andre godt.
Den største fejl, ledere begår: Mangel på tillid
Mange forretningsfolk leder andre i ånden af Lenins motto: “Tillid er godt, kontrol er bedre”. Denne udtalelse er bevidst overdrevet, men sommetider kan man ikke lade være med at tænke, at mange ledere har en naturlig tendens til kontrol. Dette er ikke nødvendigvis et træk, der fortjener kritik, hvis lederen selv ser det i øjnene. Men hvis en leder først viser tillid til en medarbejders evner og derefter udøver kontrol, bliver situationen vanskelig. Ledere af den slags burde være ærlige overfor sig selv og deres medarbejdere om, at de rent faktisk ønsker at bevare kontrollen på egne hænder. De er nødt til at kommunikere dette klart, så medarbejderne kan forholde sig til det.
The new action maxim for managers
“Gør hvad pokker du vil. Gør det bevidst. Og tag ansvar for for det.” Vi løber alle risikoen for at se os selv som ofre for noget eller nogen. Alt for let kommer vi til at skubbe ansvaret for vores egne handlinger over på andre. Af denne årsag har ledere brug for at være ærlige overfor sig selv. Hvor mange af deres beslutninger har de taget på baggrund af frygt? I hvilke situationer undgår de besværligheder? Hvem har egentlig kontrol over tingene? Eller er de forberedt på at være vedholdende i deres handlinger og løbe en risiko – selv hvis det involverer faren for at begå fejl?
Håndtering af fejltagelser
Enhver der begår fejl er ude af billedet. I det mindste er det det, de siger. I praksis går det ikke nødvendigvis så galt. Alle begår fejl. Spørgsmålet er: Hvordan håndterer man sine fejl? Hvis man er parat til at tage ansvar for sine fejl og også acceptere de negative konsekvenser, de medfører, får man som regel respekt for det. Omvendt har fejltagelser sjældent kun en årsag. Ydermere “sker” fejl ikke: De bliver begået. At handle ansvarligt betyder åbent og ærligt at tale om sine egne fejltagelser. Målet bør være at have en fremtidsorienteret tilgang til analyse af fejl; dette skaber grobund for at søge alternativer og gøre tingene anderledes i fremtiden.
Håndtering af succes’er
Det, der angår fejl, bør den gode leder også tage til hjertet, når det drejer som om at håndtere succes. Den i sandhed kloge person er en, der i enhver situation i livet spørger sig selv: Hvad kan jeg lære af dette? Konstant refleksion over sine egne handlinger hjælper succesrige mennesker med at holde jordforbindelsen og ikke miste forbindelsen til virkeligheden.


