Ledelsesspecialisering - Navigering i Kaos

Ny revideret udgave!
Grundbogen for diplomuddannelserne på bachelorniveau beskriver detaljeret Persolog DISK Person Faktor Modellen og de 20 klassiske mønstre.
Hvordan får du som leder medarbejdernes og organisationens accept i den daglige beslutningsproces, og hvordan motiverer du medarbejdere i organisationen til selv at tage ansvar for deres handlinger? Denne bog handler om ledelsesadfærd.
Pris 440 kr. excl. moms og levering
Bestil den her: "Køb"
Grundbog i ledelse fra Academica
Et af forfatternes motiver har været at gøre op med en række dogmer inden for ledelse, bl.a. at ledelse er en målstyret adfærd, der kan tackles rationelt, idealiseres og beskrives gennem eksakte modeller. Moderne ledelse er situationsafhængig og meget kompleks, og det kræver, at lederen besidder et personligt taktisk beredskab for at kunne begå sig i forhold til egne og andres forventninger.
Ved at forholde sig kritisk til managementlitteraturens mangel på situativ og strukturbetinget perspektivering insisterer bogen på at se ledelses-udfordringen som et samspil mellem individ, organisation og omverden. Der skabes en forståelse for at analysere lederes og medarbejderes grundlæggende psykologiske fordringer. Dette kobles med en gennemgang af handlingsmuligheder i form af valg af lærings- og ledelsesstile i forhold til de udfordringer vidensamfundet, globaliseringen og det foranderlige arbejdsmarked kræver.
Bogen er skrevet som grundbog til bachelorniveau, herunder Diplomuddannelsen i Ledelse ved CVU. Forfatterne har lagt stor vægt på den pædagogiske formidling af indholdet, og der er skabt en sammenhæng mellem teori og praksis. Det er gjort gennem omfattende brug af illustrationer, figurer og eksempler. Bogen dækker også pensum i 2. delsfaget, Ledelsesspecialisering, ved Akademiuddannelsen i Ledelse.
Forfatterportrætter
Jens Overgaard Nielsen
er cand.scient.pol.,HD (O) og med en Kandidat overbygningsuddannelse i Psykologi. Har mange års erfaring som personalechef og -direktør i større danske virksomheder. Siden 2002 direktør i netværksorganisationen Verdandi Human Resources, der gennemfører gruppecoaching og teamudvikling med udgangspunkt i humanistisk psykologiske principper for gruppedynamik. Ligeledes leder af Verdandi Coaching og Mentoring, der gennemfører one-to-one coaching af ledere og specialister i forbindelse med karrieresparring og jobudvikling. Underviser som ekstern lektor på CVU Storkøbenhavn - KLEO på Diplom i Ledelse samt ved Ledelsesakademiet Ishøj i Human Resources samt VVU i ledelse. Er tilknyttet de højere læreanstalter som censor og benyttes i den forbindelse fortrinsvis ved Handelshøjskolen i København i metodefag, organisation og HR samt ved cand.merc afgangsspecialer i strategi. Forfatter til en lang række artikler omhandlende fremtidsperspektiver for HR som diciplin. Har gennem årene forestået udviklingsarbejdet af en lang række uddannelsesbekendtgørelser og lærervejledninger inden for Organisation, HR og Ledelse for Undervisningsministeriet og Uddannelsesnævnet for handel og kontor.
Henrik Søgård Hansen
er cand.merc. i styring og ledelse, HD-O, Officer og Folkeskolelæreruddannet med konsulenterfaring fra den private sektor. Har arbejdet i forsvaret som uddannelsesofficer i 8 år på 5 forskellige tjenestesteder bl.a. Hjemmeværnsskolen Slipshavn, hvor han forestod uddannelse af befalingsmænd og officerer. Har arbejdet som SUM-konsulent (Strategisk Udvikling af Medarbejdere) med forskellige udviklingsopgaver specielt rettet mod HR siden. Har været medindehaver og marketingsansvarlig for egen grossistvirksomhed inden for hudplejeprodukter, med ansvar for Skandinavien. Undervisningserfaring fra Merkonomlinien blandt andet i faget Personaleudvikling samt på Human Resource og Diplomuddannelsen med asvaret for sidstnævnte uddannelse. Underviser i dag på Diplom i ledelse og har sammen med tre partnere udviklet virksomhedsspillet "Big Business", i et fælles udviklingsforum kaldet Learn-How.
Jørn Lund
er HD, bankuddannet og har leder- og konsulenterfaring fra den finansielle sektor. Har undervist i 20 år i såvel ledelse og kompetenceudvikling i erhvervsskolesektoren som på kurser for danske virksomheder. Var i 2 år fagkonsulent for Undervisningsministeriet i økonomi og afsætning for Erhvervsuddannelserne. Er medforfatter på bogen "Ledelse for praktikere" samt den tilhørende opgavesamling. Underviser i dag på Akademiuddannelsen i Ledelse og er af Undervisningsministeriet beskikket censor på Ledelseslinien og Finansiel på VVU. Har undervist på adskillige lederkurser for erhvervslivet inden for detailhandel, handel og administration samt salgsorienterede virksomheder. Driver i dag selvstændig virksomhed med peptalks, kurser og konsulentopgaver for en række danske virksomheder og arbejdsgiverorganisationer. Har erfaring med professionelt bestyrelsesarbejde.


